Parasitbehandling
Parasitter
Der findes parasitter, der lever udvortes på dyrene:
- Lopper
- Flåter
- Lus
- Pelsmider
- Øremider
- Hårsækmider
- Skabmider
Udvortes parasitter kan behandles med receptpligtig medicin, og nogle af dem kan klares med håndkøbspræparater. Man skal dog være opmærksom på, at noget er mere effektivt end andet. Vi vejleder meget gerne herom, men sælger kun de receptpligtige midler på klinikken.
Indvoldsorm
- Hos hund ses oftest spolorm. Men der findes også bændelorm, piskeorm, hageorm, lungeorm og hjerteorm. Hvalpe og diegivende tæver bør altid behandles.
- Hos katte ses oftest bændelorm og spolorm, men også lungeorm. Om katten er påvirket af at have orm, er meget individuelt, men opdager man orm, bør det naturligvis behandles. Killinger og diegivende hunkatte bør ligeledes altid behandles mod orm.
- Fælles for alle ormemidler er, at det er receptpligtig medicin, og vi er derfor forpligtede til at undersøge dyret, inden vi udsteder midlerne.
- Orm og ormetype kan diagnosticeres ved hjælp af afføringsprøver.
Giardia
- En encellet parasit, der lever i tarmen. Parasitten er en såkaldt zoonose, dvs. den kan overføres mellem dyr og mennesker.
- Giver oftest problemer hos unge individer, der kan få langvarig diarré, opkast og generel utrivelighed.
- Giardia er meget smitsomt, og kan være svært at slippe af med.
- Diagnosen kan stilles ved hjælp af en afføringsprøve.